Når lyset bryder frem

At arbejde i sort-hvid fascinerer mig. Hver streg må være præcis og nødvendig – jeg kan ikke gemme mig bag farver eller flader. Alt står nøgent frem. Det kræver ærlighed og koncentration. En enkelt forkert streg, og jeg må begynde forfra.

De sorte streger definerer lyset og bringer det frem. Stregerne beskriver mit udgangspunkt. Når den sidste streg er sat, og billedet fastholder den idé, der satte det i gang – da er værket færdigt. Jeg stræber efter det klare udtryk og den rene linje. Jeg ”graver” lyset frem ved hjælp af de sorte streger.

Måske står de sorte streger for vores daglige gerning, som skal bringe vores mening i livet frem. Både det hvide og det sorte er vigtige her – de er lige nødvendige. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Det kan lidt sammenlignes med en tekst, hvor de sorte bogstaver kun giver mening i kraft af de hvide mellemrum. Det handler om at finde balancen. De sorte streger bærer værket, skaber strukturen, men det er lyset, der opstår imellem dem, jeg leder efter. Det er dér, lyset bryder frem.

På udstillingen viser jeg et forløb, siden jeg begyndte at arbejde med det sort-hvide univers. Et forløb, der omfavner forskellige emner: de danske gravhøje, Jerusalem, symboler som stige, engle, horisonter, grænser, portrætter, lyset og mørket. Alle temaer er bundet til hinanden og vokser ud af hinanden

Indgang til udstilling

Hvidvask / Whitewash

Next
Next

Blomst af tørke / Flower of drought